top of page
Image1_edited_edited_edited_edited_edite

Digital Project Manager

 

Digital Project Manager

København, Januar 2023

 

Digital Projekt Manager

OFF ROAD søger en digital projektleder med teknisk forståelse, systematisk tilgang og stort overblik til styring og koordinering af flere af vores spændende digitale projekter.

Du vil få ansvaret for planlægning, koordinering og kvalitetssikring af webprojekter fra start til slut samt drift og support af disse websites efterfølgende. Du vil derfor spille en central rolle i samspillet imellem kunde og udviklingsteam, hvor du er den, der hele tiden sørger for fremdrift og forventningsafstemning med alle interessenter. Derudover vil du komme til at arbejde tæt sammen med vores to andre digitale projektledere og et team af dygtige kolleger med speciale i digital marketing.

Du bør have din ”digitale værktøjskasse” i orden og erfaring med koordinering af både større og mindre webprojekter. Derudover arbejder vores leverandører i vid udstrækning agilt. Det er derfor en stor fordel, hvis du har kendskab til og konkret erfaring med at arbejde efter agile metoder. Ligeledes vil det være en stor fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i CMS’er som f.eks. Umbraco samt projektstyringsværktøjer som f.eks. Monday eller Zenhub.

Blandt dine opgaver vil være:

  • Planlægge og koordinere udviklingsprojekter, så de kommer sikkert i mål og sørge for hele tiden at have overblikket over tid, budget og scope via projektstyringsværktøjer

  • Teste og kvalitetssikre alle nye udviklingsopgaver inden lancering

  • Holde styr på budgetter og fakturaer, så der sikres, at vi ikke overskrider det planlagte

  • Koordinere og forhandle med leverandører

  • Løbende rapportere og forventningsafstemme med kunder om opgaver og projekter

  • Supportere kunder i CMS og backend

  • Løbende drift af flere af vores websites, herunder f.eks. opdatere og redigere webindhold i samarbejde med content team

 

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du som person er:

  • Yderst struktureret, grundig og systematisk i din tilgang til opgaver

  • God til at holde overblik over mange opgaver og projekter samtidigt, så du sikrer at små såvel som store opgaver færdiggøres og leveres rettidigt med høj kvalitet

  • God til at samarbejde med både interne og eksterne partnere samt ikke bange for at tage de svære samtaler nogle gange, hvis der f.eks. skal sadles om i et projekt

  • Proaktiv, løsningsorienteret, ansvarsbevidst og med et godt helhedssyn

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • Minimum 2 års erfaring med koordinering af digitale projekter, herunder webudvikling

  • En relevant IT- eller projektlederuddannelse fra f.eks. IT Universitet, CBS, KEA, CPH Business eller lignende

  • En god teknisk forståelse og generelt stærke IT- såvel som kommunikationskompetencer

  • God erfaring med Microsoft Office, herunder Excel og Powerpoint, samt projektstyringsværktøjer som f.eks. Monday, Zenhub eller lignende

  • Erfaring med arbejde i CMS som f.eks. Umbraco

 

Ansøgning

Du kan søge stillingen her via LinkedIn's EasyApply

Om OFF-ROAD

OFF ROAD er et digitalt strategisk bureau i hastig vækst og udnævnt til Gazelle af Børsen hele tre gange i træk. Vores opgaver spænder fra rådgivning omkring digital forretningsstrategi til scoping, projektledelse og eksekvering af digitale projekter over til medie-marketing ydelser, herunder SoMe, kommunikations- og mediestrategi, planlægning, indkøb og optimering af annoncering. Vi arbejder for kunder i flere lande og i alle slags industrier, fra restaurations- og underholdningsbranchen til bilsalg og finansielle ydelser.

Vi er unikke i Danmark idet vi er 100% danskejet, og således uafhængige af udenlandske reklamebureau koncerner og deres økonomiske interesser. Vi løser typisk opgaver for danske kunder, men får flere og flere opgaver i Europa.

Hos OFF ROAD går vi op i proaktivitet og ansvarstagen samt kontinuerlig faglig udvikling. Vi går meget op i at skabe en god stemning i dagligdagen, udfordre og komplimentere hinanden fagligt, samt at skabe gode, og tætte relationer til vores kunder og andre forretningspartnere. Vi har et godt arbejdsmiljø, sammenhold og fællesskab kollegaerne imellem og har ofte sociale arrangementer, både på og udenfor kontoret. Vi tilbyder desuden både sund frokostordning og frugtordning.

Interresseret?

OFFROAD_PowerPoint_Template billeder_2022_1200x800_2.jpg
OFF_ROAD_FP_ BG-img.png

HAR I EN IDÉ?

Fortæl os om den!

Vi hjælper med at realisere jeres digitale idéer

bottom of page