Digital Account Manager

Digital Account Manager

Om stillingen

OFF ROAD søger en ny kollega, som får ansvaret for digital rådgivning, projekt koordinering og medieplanlægning af vores kunder i både ind- og udland. Opgaverne spænder bredt over flere discipliner inden for digital marketing, hvor du får ansvaret for selve kundeforholdet, supporteret af et kundeteam.

Du vil således få ansvar for at udvikle kundeoplæg, forme digitale medie- og marketingplaner samt koordinere samarbejdet med vores partnere omkring webudvikling.

Stillingen er normeret til 37 timer per uge og kan tiltrædes hurtigst muligt.

Din profil

  • Du har minimum 3 års erfaring med enten account management, digital medie/marketing, webudvikling, rådgivning fra bureau eller fra en marketingafdeling
  • Du har god overordnet teknisk forståelse og styr på din værktøjskasse inden for webudvikling
  • Du er struktureret, analytisk og overbevisende i præsentationer og diskussioner
  • Du er omstillingsparat og tilpasser dig de behov og ønsker, som kunder og forretning stiller
  • Du er målrettet, ambitiøs, ansvarsfuld, udadvendt og har godt humør
  • Du har god erfaring med Microsoft Office, herunder Excel og PowerPoint

Kvalifikationer

For at få succes i jobbet forestiller vi os, at:

  • Du er tillidsvækkende, imødekommende og udadvendt
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og proaktivt
  • Du arbejder godt i en hektisk og udviklende virksomhed
  • Du har høj integritet og er yderst loyal, da du skal håndtere fortrolige informationer – internt såvel som eksternt
  • Du har gode kommunikationsevner og behersker som minimum flydende dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt

Ansøgning

Om OFF ROAD

OFF ROAD er et digitalt marketingbureau i hastig vækst, der er udnævnt som Gazelle af Børsen i både 2018 og 2019. Vi bor på Indiakaj tæt på Østerport Station og åbnede dørene i sommeren 2011. Lige siden har vi haft travlt med at positionere os ved målrettet at levere digital marketing-strategisk rådgivning til vores kunder samt projektledelse af større marketing- og udviklingsopgaver. Vi er unikke i Danmark, idet vi er 100% danskejede og således uafhængige af udenlandske reklamebureaukoncerner og deres økonomiske interesser. Vi løser typisk opgaver for danske kunder, men får flere og flere opgaver i Europa. Flere af vores kunder er markedsledere i deres branche og nogle er blandt de største brands i landet. Vi går meget op i at skabe en god stemning i dagligdagen, udfordre og komplimentere hinanden fagligt samt at skabe gode og tætte relationer til vores kunder og andre forretningspartnere.

Du vil blive en del af et ungt team med et godt fællesskab, hvor en humørfyldt frokost eller en hyggelig fredagsøl ofte er en del af hverdagen.

Interesseret?

Har I en idé?

Fortæl os om den!

Vi hjælper jer med at realisere jeres digitale idéer