Image1_edited_edited_edited_edited_edite

Digital Project Manager

 

Digital Project Manager

København, Juli 2022

Digital Projekt Manager

OFF ROAD vækster fortsat og søger en Digital Project Manager til styring af flere af vores spændende digitale udviklingsprojekter.

 

Du kommer til at spille en central rolle i samspillet imellem kunden og udviklingsteamet, herunder arbejde med at sikre overblik, planlægge, styre og kvalitetssikre vores web udviklingsprojekter fra start til slut.

Du får ansvar for både administration af budget og tid ifm. projekterne. Du vil arbejde sammen med et team af dygtige kolleger, eksterne partnere, samt have direkte kundekontakt i tæt samarbejde med kollegaer.

Du bør have din ”digitale værktøjskasse” i orden og erfaring med koordinering af webprojekter er en fordel, men ikke et krav. Du skal have en god teknisk forståelse og generelt have stærke IT, såvel som kommunikationskompetencer. Du bør være struktureret og analytisk i din tilgang og endelig skal du være god til at holde mange bolde i luften samtidig. Du har stor selvdisciplin og sikrer, at små såvel som store opgaver færdiggøres og leveres rettidigt med høj kvalitet.

Endelig er det også vigtigt, at du prioriterer sammenholdet på din arbejdsplads højt. Vi går nemlig meget op i at skabe en god stemning i dagligdagen, udfordre og komplimentere hinanden fagligt, samt at skabe tætte og ikke mindst lange relationen med vores kunder og andre forretningspartnere.

Din profil

  • Du har minimum 2 års erfaring med koordinering af digitale projekter, herunder web-udvikling. 

  • Du har en relevant marketing uddannelse på højt niveau fx CBS eller IT Universitet.

  • Du er yderst struktureret og analytisk, samt overbevisende i præsentationer og diskussioner

  • Du “tænder på” at arbejde i et iværksætter-miljø, er omstillingsparat og tilpasser dig de behov og ønsker som kunder og forretning stiller

  • Du er målrettet, ambitiøs, ansvarsfuld, udadvendt og har godt humør

  • Du har god erfaring med Microsoft Office, herunder Excel og Powerpoint.

 

Ansøgning

Du kan søge stillingen her via LinkedIn's EasyApply

Om OFF-ROAD

OFF ROAD er et digitalt strategisk bureau i hastig vækst og udnævnt til Gazelle af Børsen hele tre gange i træk. Vores opgaver spænder fra rådgivning omkring digital forretningsstrategi til scoping, projektledelse og eksekvering af digitale projekter over til medie-marketing ydelser, herunder SoMe, kommunikations- og mediestrategi, planlægning, indkøb og optimering af annoncering. Vi arbejder for kunder i flere lande og i alle slags industrier, fra restaurations- og underholdningsbranchen til bilsalg og finansielle ydelser.

Vi er unikke i Danmark idet vi er 100% danskejet, og således uafhængige af udenlandske reklamebureau koncerner og deres økonomiske interesser. Vi løser typisk opgaver for danske kunder, men får flere og flere opgaver i Europa og nu også USA.

Hos OFF ROAD går vi op i proaktivitet og ansvarstagen samt kontinuerlig faglig udvikling. Vi går meget op i at skabe en god stemning i dagligdagen, udfordre og komplimentere hinanden fagligt, samt at skabe gode, og tætte relationen til vores kunder og andre forretningspartnere. Vi har et godt arbejdsmiljø, sammenhold og fællesskab kollegaerne imellem og har ofte sociale arrangementer, både på og udenfor kontoret. Vi tilbyder desuden både sund frokostordning og frugtordning.

Interresseret?

OF baggrund.jpg
OFF_ROAD_FP_ BG-img.png

HAR I EN IDÉ?

Fortæl os om den!

Vi hjælper med at realisere jeres digitale idéer