Er du i gang med at uddanne dig inden for marketing, digitale medier og data og går du målrettet efter en karriere inden for dette felt, så er denne stilling måske noget for dig. OFF ROAD søger en studentermedarbejder som har cirka 2-3 år tilbage af studiet og som vil træde ind i en ansvarsfuld og krævende stilling på et digitalt marketingbureau.

Som studentermedhjælper vil du få en vigtig rolle i at assistere OFF ROADs faste medarbejdere. Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver og kommer derfor til at få en stor berøringsflade, hvad angår digitale kampagneaktiviteter, indholdsproduktion, rapportering, ad hoc research, kundepræsentationer samt analyser. OFF ROAD arbejder med kunder i forskellige brancher, og du vil derfor få mulighed for at udvikle dine kompetencer i et alsidigt miljø, hvor alle bidrager til at nå i mål med opgaverne. Derudover vil du opleve, at hverdagen i OFF ROAD er varierende og ikke to dage er ens.

Vi søger en ambitiøs og målrettet medarbejder, som trives i et dynamisk og til tider hektisk miljø med en stejl læringskurve. Samtidig vil stillingen give dig mulighed for at vise dine evner med henblik på en mulig fuldtidsansættelse efter studiet.

Stillingen som studentermedarbejder er på 20 timer pr. uge og kan tiltrædes snarest muligt. Vi er fleksible mht. arbejdstider – ikke mindst i forbindelse til travle eksamensperioder.

Din profil

Om OFF ROAD

OFF-ROAD er et digitalt marketingbureau i hastig vækst og er udnævnt som Gazelle af Børsen i både 2018 og 2019. Vi bor på Indiakaj, tæt på Østerport Station. Vi åbnede dørene i sommeren 2011, og har siden haft travlt med at positionere os ved målrettet at levere digital marketing-strategisk rådgivning til vores kunder, samt projektledelse af større marketing og udviklingsopgaver. Vi er unikke i Danmark idet vi er 100% danskejet, og således uafhængige af udenlandske reklamebureau koncerner og deres økonomiske interesser. Vi løser typisk opgaver for danske kunder, men får flere og flere opgaver i Europa. Flere af vores kunder er markedsledere i deres branche og nogle er blandt de største brands i landet. Vi går meget op i at skabe en god stemning i dagligdagen, udfordre og komplimentere hinanden fagligt, samt at skabe gode, og tætte relationen til vores kunder og andre forretningspartnere.

Du vil blive en del af et ungt team med et godt fællesskab, hvor en lattermild frokost eller en hyggelig fredagsøl ofte er en del af hverdagen.

Ansøgning

Finder du stillingen interessant, så send snarest din ansøgning til job@offroadglobal.com mærket ”[stillingens navn] og [dit navn]” i emnefeltet.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Interesseret?

Har I en idé?

Fortæl os om den!

Interesseret?

Har I en idé?

Fortæl os om den!

Vi hjælper jer med at realisere jeres digitale idéer